Blog

Blog

Glad for din hverdag??

HovedpinePosted by Pernille Neess Blix 28 Oct, 2015 18:23:17


DET ER HVERDAGEN VI SKAL ELSKE

Før i tiden levede jeg nærmest udelukkende for weekender og ferier. Så hele tiden frem til et "pusterum". Til et rum hvor der kunne gøres andet end at arbejde. Faktisk gik jeg tit og tænkte på, at jeg egentlig hadede, at det var mit arbejde, som på en eller anden måde skulle styre MIT liv. For det følte jeg i den grad var tilfældet. Der var andre der bestemte, hvornår jeg havde fri, og hvornår jeg skulle arbejde. Skulle jeg ha' en barnets sygedag eller be om en fridag, blev jeg mødt med en negativitet, som i den grad var drænende.
Jeg vågnede om morgenen, afleverede børn, heksede videre direkte på job, med lidt for høj fart på landevejene, og da jeg havde fri, heksede jeg i mindst lige så høj fart ud og hentede børn igen. Så hjem og lave mad, med hyperaktive forstyrede børn omkring mig, og først da de var blevet puttet om aftenen, kunne jeg sidde mig i sofaen og trække vejret. Følte at det var den første gang, den dag, hvor jeg kunne trække vejret helt ned og "slappe af".
Der var ikke plads i hverdagen til at tage en middagslur, når mine øjne var trætte, eller til at gå en langsom tur i en-somhed og falde i staver på bænken ud over marken eller høre bølgerne på havet. Ikke plads til et blødkogt æg og kaffe i sofaen kl. 10, fordi man bare havde lyst. Ikke plads til at ligge sig ud på græsset en høj solskinsdag, blot fordi solen skinnede og der var 25grader. Ikke plads til at besøge en veninde, blot fordi man savnede.
Der var hele tiden noget andet. Jobbet som fyldte timerne ud, og kvalte lysten og friheden over hverdagen. En hverdag der i stedet endte med at være ren overlevelse.

Så efter min sygemelding NÆGTEDE jeg at gå tilbage til den hverdag, som jeg kendte. Til den hverdag hvor job bestemte dagenes gang. Månedernes gang. Årets gang. Hvor jeg indrettede mig efter jobbets "skema". Der hvor friheden blev overtaget af pligt. Og lysten overtaget af ansvar.
Den hverdag, hvor jeg ikke følte, at jeg havde TIDEN til at leve.

Måske sidder der nu nogen, og tænker "ja ja, men vi skal jo ligesom også have mad på bordet. Penge til hus, lån og bil. Penge til tøj og fornøjelse. Penge til den fine vase, jeg så gerne vil have. Penge til..."

Forleden spurgte min søns pædagog, "Kan du virkelig godt leve, af det du gør?"
....LEVE af det jeg gør...?
Jeg svarede; "Det går nu meget godt. Det kan jeg sagtens"..
For jeg var jo i live. Ingen var døde.
Men jeg kom efterfølgende til at tænke på, at det jo i virkeligheden er meget individuelt, og at det jo handler om, hvad det vil sige, for den enkelte at "leve af det"...
For hvad kræves der for at leve? Og hvordan? Hvorhenne?

Jeg har ikke klienter 37 timer om ugen. Slet ikke. Jeg har klienter, når det PASSER MIG. For jeg SKAL også have tid til både middagslur, gåtur, et blødkogt æg, solskin, lytte til bølgerne på havet og stene ud over markerne og drikke kaffe i en-somhed. Til langsommelighed. Til at være i balance, til når børnene skal hentes.

Jeg sagde til min mand, ved udgangen af min sygemelding, at jeg var VILLIG, til at flytte til et andet hus end det vi har, hvis det var det, der skulle til. Til at bo i et skur. Var VILLIG til at sælge vores ting. Jeg var VILLIG til hvad som helst, så jeg ikke skulle arbejde 8 timer i streg hver dag. Jeg nægtede. Nægtede at fortsætte der hvor jeg slap. For konsekvenserne var for store til at jeg ville betale den pris.
Og nej, det har ikke været nødvendigt for os at flytte. Vi lever. Lige der hvor vi er.

Nogle gange kan vi ønske os noget andet, end det vi er i. Men frygten for det ukendte, kan bibeholde os i det "trygge". De fleste mennesker undlader at ændre deres hverdag, af økonomiske grunde. Men penge er ikke alt.
Man har stort set altid et valg. Når noget vælges til, vælges andet fra. Og når noget fravælges, kan andet vælges til.
Man kan ikke få alt. Det handler om, hvad der er vigtigst?

Elsker DU din hverdag??

Hvis ikke, hvad vil du så give afkald på, for at få noget af det du længtes efter?

Kærligst, Pernille heart-humørikon



Er din hovedpine din fjende eller ven?

HovedpinePosted by Pernille Neess Blix 05 Feb, 2015 10:19:23
I går morges da jeg vågnede, kunne jeg fornemme en hovedpine som lå og lurede liiiiige nede under hårgrænsen, og under huden ved mine øjenbryn, samt omme bag hovedet ved kraniekanten. Måske kender du selv til følelsen?

For to år siden var mit reaktions mønster, at liste ud i køkkenet og knipse to panodiler ud af blisterpakken, hvorefter at skylle dem ned med et glas vand. For jeg skulle jo op. Jeg skulle jo på mit (daværende) job i hjemmeplejen. For man skal jo på job. Og alle har jo hovedpine. Ik? Det da normalt, ik?
Men heldigvis kunne den hovedpine jo forsvinde, ved at tage disse lette smertestillende præparater. Så det gjorde jeg. Dengang.

Men anerledes ser det ud i dag. For i går meldte jeg afbud til det søde personale på Enrum plejecenter, som jeg hver onsdag er ude og massere. Jeg meldte ikke afbud, fordi jeg var død dårlig eller utilpas. Men fordi jeg havde hovedpine, og vidste, at hvis jeg tog afsted, ville det klart forværre det.

I min optik i dag opstår en hovedpine af en årsag. Og her snakker jeg ikke om de hovedpiner som kan kobles til sygdom eller skader i kroppen, men den her "uskyldige" hovedpine som de fleste af os kender. Den som opstår efter endt arbejdsdag eller som bruser frem når øjnene åbnes om morgenen og en ny dag venter. Nogle kalder den spændingshovedpine. Jeg kalder den "LYT NU TIL MIG"-hovedpinen.

De fleste mennesker er nu faktisk rigtig dygtige til at mærke den her hovedpine. De hører den, men samtidig overhøres den. For utrolig mange mennesker lytter desværre ikke til den, men undertrykker den. For det er lige præcis det man gør, når man vælger at tage de panodiler.
For hvad er det, at de panodiler kan da? Jo, de kan præstere at gøre sådan, at du kan fortsætte, der hvor du er på vej hen. Men tænk sig, hvis den hovedpine faktisk ville fortælle dig noget. At den viser sig af en årsag. Tænk sig hvis din krop netop ikke ønsker, at du skal fortætte ud ad den vej netop lige i dag. Måske vil din hovedpine fortælle dig noget, med den smerte den forvolder dig? Jeg ved slet ikke om det er tilfældet med dig. Men tænk sig hvis.

I hele mit liv har jeg ugentligt haft hovedpiner. Og haps, så fik jeg med et trylleslag smerten til at gå væk, da jeg slugte de to små uskyldige hvide piller, som alle jo har som et fast inventar i deres køkkenskab. Men den hovedpine blev jo ved med at komme igen. Og igen. Og igen. Det var en fast følgesvend med jævne mellemrum.
Hvorfor mon? Fordi den ikke blev budt velkommen. Den blev ikke lyttet til.
Min hovedpine var en så fast grundinventar i min krop, fordi at den var i massiv ubalance. Men man kan sgu' ikke sige farvel til noget, uden først at have sagt goddag. Efter at have overhørt kroppen i mange år, sagde den stop. Og jeg lærte nogle ting på den hårde måde. Det ønsker jeg ikke for jer!

I dag ser jeg ikke min hovedpine som en fjende, og en der skal væk. I dag tager jeg den i hånden og lytter til den. Omfavner den blidt. På en måde er den jo blevet til min bedste ven. Den besøger mig faktisk utrolig sjældent, fordi jeg nu lytter. Måske en gang hver halvårligt. Men når den kommer forbi, så er det fordi den vil passe på mig. Og det fik den netop lov til i går. Og i dag har den forladt mig. For den havde bare lige brug for en dag, hvor den kunne være alene med mig. Hvor JEG kunne være, uden at skulle noget. Hvor øjnene kunne lukkes.

Kroppen og os som mennesker kan klare rigtig meget. Men ingen kan rumme alt.

Hvordan tager du i mod din hovedpine? Hvad vil den fortælle DIG?
Mon du har en "fortravlet" hverdag? En følelse af blot at "overleve"? For mange tanker?

Nogle gange kan det være skræmmende, at skulle til at forholde sig til kroppens signaler og reaktioner på en helt anden måde, end man er vant til. Men prøv bare at hav mine ord her med, næste gang din krop taler.

Både massage og coaching kan hjælpe dig, så du kan lære at lytte. At mærke din krop, og samtidig åbne op for en større bevidsthed, som kan være med til at få dig til at gå den vej, som du aller inderst inde ønsker og har brug for!


www.nostress-massage.dk