Blog

Blog

Er din hovedpine din fjende eller ven?

HovedpinePosted by Pernille Neess Blix 05 Feb, 2015 10:19:23
I går morges da jeg vågnede, kunne jeg fornemme en hovedpine som lå og lurede liiiiige nede under hårgrænsen, og under huden ved mine øjenbryn, samt omme bag hovedet ved kraniekanten. Måske kender du selv til følelsen?

For to år siden var mit reaktions mønster, at liste ud i køkkenet og knipse to panodiler ud af blisterpakken, hvorefter at skylle dem ned med et glas vand. For jeg skulle jo op. Jeg skulle jo på mit (daværende) job i hjemmeplejen. For man skal jo på job. Og alle har jo hovedpine. Ik? Det da normalt, ik?
Men heldigvis kunne den hovedpine jo forsvinde, ved at tage disse lette smertestillende præparater. Så det gjorde jeg. Dengang.

Men anerledes ser det ud i dag. For i går meldte jeg afbud til det søde personale på Enrum plejecenter, som jeg hver onsdag er ude og massere. Jeg meldte ikke afbud, fordi jeg var død dårlig eller utilpas. Men fordi jeg havde hovedpine, og vidste, at hvis jeg tog afsted, ville det klart forværre det.

I min optik i dag opstår en hovedpine af en årsag. Og her snakker jeg ikke om de hovedpiner som kan kobles til sygdom eller skader i kroppen, men den her "uskyldige" hovedpine som de fleste af os kender. Den som opstår efter endt arbejdsdag eller som bruser frem når øjnene åbnes om morgenen og en ny dag venter. Nogle kalder den spændingshovedpine. Jeg kalder den "LYT NU TIL MIG"-hovedpinen.

De fleste mennesker er nu faktisk rigtig dygtige til at mærke den her hovedpine. De hører den, men samtidig overhøres den. For utrolig mange mennesker lytter desværre ikke til den, men undertrykker den. For det er lige præcis det man gør, når man vælger at tage de panodiler.
For hvad er det, at de panodiler kan da? Jo, de kan præstere at gøre sådan, at du kan fortsætte, der hvor du er på vej hen. Men tænk sig, hvis den hovedpine faktisk ville fortælle dig noget. At den viser sig af en årsag. Tænk sig hvis din krop netop ikke ønsker, at du skal fortætte ud ad den vej netop lige i dag. Måske vil din hovedpine fortælle dig noget, med den smerte den forvolder dig? Jeg ved slet ikke om det er tilfældet med dig. Men tænk sig hvis.

I hele mit liv har jeg ugentligt haft hovedpiner. Og haps, så fik jeg med et trylleslag smerten til at gå væk, da jeg slugte de to små uskyldige hvide piller, som alle jo har som et fast inventar i deres køkkenskab. Men den hovedpine blev jo ved med at komme igen. Og igen. Og igen. Det var en fast følgesvend med jævne mellemrum.
Hvorfor mon? Fordi den ikke blev budt velkommen. Den blev ikke lyttet til.
Min hovedpine var en så fast grundinventar i min krop, fordi at den var i massiv ubalance. Men man kan sgu' ikke sige farvel til noget, uden først at have sagt goddag. Efter at have overhørt kroppen i mange år, sagde den stop. Og jeg lærte nogle ting på den hårde måde. Det ønsker jeg ikke for jer!

I dag ser jeg ikke min hovedpine som en fjende, og en der skal væk. I dag tager jeg den i hånden og lytter til den. Omfavner den blidt. På en måde er den jo blevet til min bedste ven. Den besøger mig faktisk utrolig sjældent, fordi jeg nu lytter. Måske en gang hver halvårligt. Men når den kommer forbi, så er det fordi den vil passe på mig. Og det fik den netop lov til i går. Og i dag har den forladt mig. For den havde bare lige brug for en dag, hvor den kunne være alene med mig. Hvor JEG kunne være, uden at skulle noget. Hvor øjnene kunne lukkes.

Kroppen og os som mennesker kan klare rigtig meget. Men ingen kan rumme alt.

Hvordan tager du i mod din hovedpine? Hvad vil den fortælle DIG?
Mon du har en "fortravlet" hverdag? En følelse af blot at "overleve"? For mange tanker?

Nogle gange kan det være skræmmende, at skulle til at forholde sig til kroppens signaler og reaktioner på en helt anden måde, end man er vant til. Men prøv bare at hav mine ord her med, næste gang din krop taler.

Både massage og coaching kan hjælpe dig, så du kan lære at lytte. At mærke din krop, og samtidig åbne op for en større bevidsthed, som kan være med til at få dig til at gå den vej, som du aller inderst inde ønsker og har brug for!


www.nostress-massage.dk