Blog

Blog

Glad for din hverdag??

HovedpinePosted by Pernille Neess Blix 28 Oct, 2015 18:23:17


DET ER HVERDAGEN VI SKAL ELSKE

Før i tiden levede jeg nærmest udelukkende for weekender og ferier. Så hele tiden frem til et "pusterum". Til et rum hvor der kunne gøres andet end at arbejde. Faktisk gik jeg tit og tænkte på, at jeg egentlig hadede, at det var mit arbejde, som på en eller anden måde skulle styre MIT liv. For det følte jeg i den grad var tilfældet. Der var andre der bestemte, hvornår jeg havde fri, og hvornår jeg skulle arbejde. Skulle jeg ha' en barnets sygedag eller be om en fridag, blev jeg mødt med en negativitet, som i den grad var drænende.
Jeg vågnede om morgenen, afleverede børn, heksede videre direkte på job, med lidt for høj fart på landevejene, og da jeg havde fri, heksede jeg i mindst lige så høj fart ud og hentede børn igen. Så hjem og lave mad, med hyperaktive forstyrede børn omkring mig, og først da de var blevet puttet om aftenen, kunne jeg sidde mig i sofaen og trække vejret. Følte at det var den første gang, den dag, hvor jeg kunne trække vejret helt ned og "slappe af".
Der var ikke plads i hverdagen til at tage en middagslur, når mine øjne var trætte, eller til at gå en langsom tur i en-somhed og falde i staver på bænken ud over marken eller høre bølgerne på havet. Ikke plads til et blødkogt æg og kaffe i sofaen kl. 10, fordi man bare havde lyst. Ikke plads til at ligge sig ud på græsset en høj solskinsdag, blot fordi solen skinnede og der var 25grader. Ikke plads til at besøge en veninde, blot fordi man savnede.
Der var hele tiden noget andet. Jobbet som fyldte timerne ud, og kvalte lysten og friheden over hverdagen. En hverdag der i stedet endte med at være ren overlevelse.

Så efter min sygemelding NÆGTEDE jeg at gå tilbage til den hverdag, som jeg kendte. Til den hverdag hvor job bestemte dagenes gang. Månedernes gang. Årets gang. Hvor jeg indrettede mig efter jobbets "skema". Der hvor friheden blev overtaget af pligt. Og lysten overtaget af ansvar.
Den hverdag, hvor jeg ikke følte, at jeg havde TIDEN til at leve.

Måske sidder der nu nogen, og tænker "ja ja, men vi skal jo ligesom også have mad på bordet. Penge til hus, lån og bil. Penge til tøj og fornøjelse. Penge til den fine vase, jeg så gerne vil have. Penge til..."

Forleden spurgte min søns pædagog, "Kan du virkelig godt leve, af det du gør?"
....LEVE af det jeg gør...?
Jeg svarede; "Det går nu meget godt. Det kan jeg sagtens"..
For jeg var jo i live. Ingen var døde.
Men jeg kom efterfølgende til at tænke på, at det jo i virkeligheden er meget individuelt, og at det jo handler om, hvad det vil sige, for den enkelte at "leve af det"...
For hvad kræves der for at leve? Og hvordan? Hvorhenne?

Jeg har ikke klienter 37 timer om ugen. Slet ikke. Jeg har klienter, når det PASSER MIG. For jeg SKAL også have tid til både middagslur, gåtur, et blødkogt æg, solskin, lytte til bølgerne på havet og stene ud over markerne og drikke kaffe i en-somhed. Til langsommelighed. Til at være i balance, til når børnene skal hentes.

Jeg sagde til min mand, ved udgangen af min sygemelding, at jeg var VILLIG, til at flytte til et andet hus end det vi har, hvis det var det, der skulle til. Til at bo i et skur. Var VILLIG til at sælge vores ting. Jeg var VILLIG til hvad som helst, så jeg ikke skulle arbejde 8 timer i streg hver dag. Jeg nægtede. Nægtede at fortsætte der hvor jeg slap. For konsekvenserne var for store til at jeg ville betale den pris.
Og nej, det har ikke været nødvendigt for os at flytte. Vi lever. Lige der hvor vi er.

Nogle gange kan vi ønske os noget andet, end det vi er i. Men frygten for det ukendte, kan bibeholde os i det "trygge". De fleste mennesker undlader at ændre deres hverdag, af økonomiske grunde. Men penge er ikke alt.
Man har stort set altid et valg. Når noget vælges til, vælges andet fra. Og når noget fravælges, kan andet vælges til.
Man kan ikke få alt. Det handler om, hvad der er vigtigst?

Elsker DU din hverdag??

Hvis ikke, hvad vil du så give afkald på, for at få noget af det du længtes efter?

Kærligst, Pernille heart-humørikon